Sund og God's glade klienter...

Se anbefalinger under følgende emner:  Stress, stofskifte, allergi, laktoseintolerance, irretabel tyktarm, børn, depression, vægttab, sport, foredrag.

Anders Thorsted, stress

"Jeg har brugt Sund og God gennem mit forløb med stress. Jeg fik en akuttid hos sundoggod samme dag jeg meldte mig syg fra arbejde. Christina var ikke et sekund i tvivl om at jeg var kollapset med stress og det ville være en længere varende sygemelding. Christina har hjulpet mig gennem mit forløb som var en meget svær periode for mig og min familie .

Vi havde grundige samtaler omkring hvordan jeg og også familien derhjemme havde det, hun gav gode råd og ideer til hvordan jeg kunne takle mine udfordringer. Christina har helt sikkert også hjulpet mig med at tage det store pres som kan være fra arbejdsgiver og jobcenter om at skulle hurtigt tilbage på job. Jeg skulle ikke tilbage før jeg var klar!

Dette fordi Christina tog vare på mit helbred og mig som menneske! I dette forløb fik jeg hjælp til at finde mig selv og mine nye værdier i livet. Udover vores samtaler tester Christina min krop for hvad den har behov for af vitaminer, mineraler osv. for at komme ovenpå igen. Dejligt at vide kroppen får hvad den skal bruge! Jeg vil varmt anbefale Sund og God ( Christina ) til alle"

Arne Hauge, Dyrup A/S, Stress

"For historie: For 5 år siden var jeg så uheldig at springe min ene akillessene hvor en operation var påkrævet. Selve operationen gik efter planen og forløb godt efter omstændighederne. Efterfølgende fik jeg desværre nogle uforklarlige symptomer i kroppen som det danske sundhedsvæsenet ikke kunne hjælpe med at forklare ej heller stille en diagnose og dette på trods alverdens test, da de symptomer jeg havde og oplevede ikke stod i den traditionelle facit håndbog sundhedsvæsenet bruger under symptomer og komplikationer på side 1 ej heller på side 9999.! Jeg må erkende at man nogen gange som i mit tilfælde kan komme til at løbe hovedet mod muren i sundhedsvæsenet. Når man har slidt et gult sygesikringskort op hos det danske sundhedsvæsen uden at få en diagnose eller når man er blevet mødt med sætninger og svar fra sundhedsvæsenet som: Du skal bare ignorere det / Det må du lærer at leve med / Det ved jeg ikke, du ved meget mere end mig, Ja så kan man mildt sagt godt blive mere end frustreret og sige GODT SÅ, hvad skal jeg gøre, hvad skal der til, hvor går jeg hen og hvad kan jeg selv gøre for at komme videre?

"Sund Og God, I mit tilfælde fik jeg af min gode Fysioterapeut Andreas fra Hildrum Fysioterapi anbefalet at jeg skulle prøve at tage kontakt til Christina fra Sund og God, da hun var dygtig og at hun måske lige netop var det og den indgangsvinkel for undertegnet der skulle til med hensyn til at hjælpe mig af med de symptomer jeg havde og oplevede i kroppen efter mit skadesforløb, og som ikke kunne forklares af det danske sundhedsvæsen. For undertegnet var det bare på med Ja-Hatten da jeg ikke havde noget at tabe og alt at vinde, noget skulle der ske for situationen for undertegnet var uholdbar. Dermed startede mit behandlingsforløb og samarbejde med Christina hos Sund og God, et samarbejde der har båret frugt og som jeg stadig nyder godt af og absolut ikke har fortrudt. Det har været en lang og sej proces som er taget step by step, hvor ord som tålmodighed og forståelse af kroppens signaler eller mangel på samme har været nøgleord hele vejen igennem i mit forløb fra start og til nu.

Her 4 år efter mit første besøg hos Sund og God og Christina kan jeg glæde mig over at jeg kan række armene i vejret efter at min krop og jeg igen samararbejder hvilket jeg kan tilskrive mit forløb hos Christina."

 Karen-Helene Hjort TV2 News, Stress

”Jeg vil beskrive mig selv som skeptisk, på den sunde måde, men altid villig til at prøve nye ting. Og det er bestemt nyt for mig, at ty til alternativ behandling. Men i en erkendelse af, at de fleste læger nok enten ville trække på skulderen eller fylde en med medicin, hvis man kom til dem og manglede energi og oplevede konstant træthed, så tænkte jeg, at det var på tide med en anden tilgang. Derfor endte jeg på Christina Hautop’s briks.

Selve testen er lidt hokus pokus i min verden, og jeg måtte lige tage mig selv i at tænke ’arrgghh hvad???’ flere gange, men på den anden side set, så kunne jeg heller ikke modvirke de bevægelser min arm lavede, ved de mineraler og vitaminer, hvor jeg gav udslag. Jeg prøvede virkelig at holde armen i ro, men uden held. Så lige meget hvor skeptisk et syn jeg anlægger, så skete der noget med min krop. Den talte ligesom med Christina på en kanal hvor jeg ikke havde kontrollen.

Christina fandt frem til jernmangel, stresset hud og slimhinder og udfordret fordøjelse. De to sidstnævnte er efter al sandsynlighed på grund af mit temmelig store forbrug af tyggegummi. Jeg stoppede med at ryge for 8 år siden, men skiftede den afhængighed ud med tyggegummi-afhængighed i stedet for. Og jeg har aldrig tænkt på, at tyggegummi (af den ganske almindelige slags – ikke nikotin) ikke bare er harmløst, men selvfølgelig også har en effekt på min krop.

Efter endt test videre et smut ind til naboen, til en pænt stor udskrivning. Kan med usvigelig sikkerhed sige, at jeg aldrig før har brugt 1000 kr på vitaminpiller, men der er jo en første gang for alt Jeg har heller aldrig været god til at huske at tage vitaminerne, når jeg endelig havde købt dem, men der har man jo også lov til at blive klogere. Jeg har i al fald været i gang i en uge nu. Jeg har husket næsten det hele hver dag… og jeg syntes jeg mærker mere energi. Christina fandt også frem til græsallergi, og via tankefeltsterapi behandlede hun den. Og den har jeg overhovedet ikke mærket noget til siden jeg lå på briksen.

Min fordøjelse er også mærkbart ændret til det bedre. Jeg går ud fra det er de Papaya-tyggetabletter jeg gumler hver dag, der rent faktisk hjælper. Jeg glæder mig til at høste alle fordelene ved at blive toptunet på de vitaminer og mineraler jeg manglede. Min kur varer 4 uger – så der er plads til endnu mere forbedring"

 FORTÆLLING OM ET STOFSKIFTE - Rie Holm

For nylig sendte jeg en begejstret sms til Christina på vej ud fra et besøg hos min praktiserende læge. Den lød som følger: "Så viser endnu en blodprøve, at man også med den offentlige sektors målemetoder (ud over kinesiologiens) må konstatere, at stofskiftet fungerer normalt på 8. måned. Det ligger nu lidt i den høje ende af normalområdet. Vi måler igen om tre måneder og går derefter over til hvert halve år. Det er vel nok en cadeau til dig og dit fag. 😋

" Gode dage Forhistorien til denne glade meddelelse var, at jeg i juni 2017 på en privat klinik fik målt for lavt stofskifte. Under kyndig vejledning startede en behandling med det naturlige hormon Thyroid og i løbet af få uger kom jeg af med alle de kedelige symptomer, et sådant stofskiftebøvl nu engang medfører. Efterfølgende blev skjoldbruskkirtlens funktion omhyggeligt kontrolleret efter en fast plan via blodprøver, som hver gang blev sendt til mig af klinikken. Jeg fik det bedre og bedre, lykkelig for mine Thyroidtabletter.

Man følger naturligvis med i tallene, hver gang de kommer. Jeg havde det godt, men som månederne gik, blev jeg efterhånden opmærksom på et problematisk forhold, der faktisk ikke havde stået mig, amatøren, klart tidligere: det viste sig, at selve skjoldbruskkirtlen ikke, som jeg havde troet, fik det bedre. Altså: lige så lidt som de konventionelle kemiske hormonpræparater reparerer kirtlen, lige så lidt gør naturpræparatet Thyroid. Begge præparattyper fylder hormonlageret op - det bredspektrede Thyroid på en langt bedre måde end kemistadset, men de helbreder ikke. Ikke ligefrem noget opløftende perspektiv..... Man må gøre noget!

Fra Stofskiftesupport.dk's utallige triste beretninger ved jeg, at den offentlige sektor ikke er til nogen nytte i denne sammenhæng. Overhovedet ikke. Men en eller anden fagdisciplin i den private sektor måtte kunne hjælpe. Og den fandt jeg også frem til. Via en søgning i internettets søgemaskiner vedr. helbredelse af ubalancer i stofskiftesystemet uden brug medicin dukkede en reference til Christina Hautop med firmaet "Sund og God" på Fredseriksberg op som noget af det første.

Det blev Vorherres gave til Rie. Afsted til Frederiksberg Primo marts 2018 gik turen så til Frederiksberg. Det kinesiologiske check bonnede, ikke overraskende, ud på stofskiftet. Planen blev, at indtagelsen af naturhormonet Thyroid skulle fortsætte, og dertil drog jeg hjem med det homøopatiske middel Thyromin, som skulle indtages i 9 uger. "Og så skulle der gerne være indtrådt en væsentlig bedring," meddelte Christina uden mindste forbehold i stemmen. "Hvor ved du det fra?" "Det har din krop lige fortalt os." Sådan! Hun fik s'gu ret!

Afsted igen i begyndelsen af maj 2018 med nogen spænding. Det kinesiologiske check karakterisrede skjoldbruskkirtlens funktion som normal. Indtagelsen af Thyromin kunne ophøre. Sammen med min private lægeklinik, som fulgte forløbet med meget stor og positiv interesse, trappede jeg herefter ud af Thyroid - laaangsomt og med hyppig kontakt (ikke noget, man selv skal ligge og rode med!!).

Atter gode dage - og en erfaring rigere fra den private sektor De efterfølgende kinesiologiske checks samt blodprøvekontroller hos min praktiserende læge har siden da vist det samme: normalt stofskifte. En del cm's mindre livvidde taler samme sprog. Hvem er ikke tilfreds med at gå 2 størrelser ned i jeans - stille og roligt. * Naturligvis er man superglad. Ganske vist har både kinesiologi og homøopati før været til stor hjælp i mit liv - men det her var nu li'godt hulens, sagt på godt jydsk. Og Christina - tja, vel vidende, at hendes arbejde baserer sig på videnskab, synes hun såmænd bare, at hun har gjort sit arbejde.... 😋 Rie Holm Medio december 2018

Dorte Hein, Manager of counseling, support soloutions, Allergi

"Jeg har haft en fantastisk sommer! For første gang i 20 år har jeg ikke været udstyret med allergitabletter i den ene hånd, næsespray og øjendråber i den anden. Jeg har løbet, cyklet, leget i haven, gået tur i skoven, siddet ude om aftenen, sovet med åbent vindue, tørret sengetøj i haven – hvad har det krævet? Binyrebarkhormonindsprøjtning? Nej, simple kostomlægninger, vitaminer og mineraler og mit immunforsvar er i top med Christina’s hjælp. Der har sneget sig et enkelt nys ind, men det har været den bedste sommer i mange år!

Al-Fadl, Laktoseintolerans

"Som du kunne nyde i ’Vidunderbørn’ på DR1 hver lørdag aften var sidste forår og sommer indlagt på hospitalet ad flere omgange. Han havde så mange mavesmerter at han skreg dag og nat i dagevis. Alle undersøgelser blevet tage i brug, blodprøver, røntgen…. scanning. Man kunne ikke finde årsagen. Muligvis forstoppelse lød diagnosen, selv om det lød mærkeligt for en dreng på 11 år, der spiser sundt, drikker vand og dagligt spiller elitefodbold. Så Al-Fadl blev sat på Movicol, et afføringsprodukt, han skulle røre op i mælk og drikke tre gange dagligt. Det gjorde Al-Fadl. Og blev indlagt igen. Kun for at få mere Movicol og besked om at det skulle han nok tage det næste års tid."

"Al-Fadl kom hos Sund & God efter sin sidste indlæggelse i juni 2014 og Cristina kunne i løbet af få minutter fastslå, at Al-Fadl er laktose intolerant. Så siden da har Al-Fadl undgået laktose – og har været helt og aldeles symptomfri. På et opfølgende møde på Rigshospitalet fortalte vi om vores konklusion, og kommentaren var blot, at det lød helt sandsynligt, idet mange med rødder uden for Europa er laktoseintolerante, så deres bidrag var blot at anbefale laktosefri mælk frem for soya mælk mhp at få nok kalk."

"Vi er bare så glade for at Al-Fadl har det godt igen, og Al-Fadl fortsætter naturligvis med at se Christina for at være sikker på at kunne præstere, både på scenen og på fodboldbanen!

Andreas Petersen, 30 år, Irreteret tyktarm

”For nogle år siden blev jeg diagnosticeret med en kronisk sygdom (blødende tyktarmsbetændelse / Colitis Ulcerosa). Budskabet fra lægerne var klart: sygdommen var uhelbredelig, og der var ikke meget at gøre, udover at spise den ordinerede medicin, som tager brodden af de værste symptomer, men ikke mere end det. Jeg måtte acceptere sygdommen og håbe på det bedste. Dertil kommer medicinens bivirkninger, som er slemme nok i sig selv. Sygdommen gjorde hverdagen svær, at komme igennem. Jeg var altid sløj og træt på trods af, at jeg sov 10-12 timer om dagen og jeg tabte mig meget. Hver dag efter arbejde, gik jeg hjem og sov et par timer, for at kunne komme igennem dagen. Sådan var de gode perioder. Med 1-2 måneders mellemrum fik jeg tilbagefald i sygdommen, hvor jeg havde det endnu værre.

Siden maj 2013 har jeg gået til behandling hos Christina Hautop, Sund og God, på anbefaling fra en ven. Christina’s udmelding ved min første konsultation var meget overraskende og noget vovet. Hun påstod meget selvsikkert, at vi kunne forbedre situationen, og hvis jeg fulgte hendes anbefalinger (i første omgang i 8 uger), skulle det gerne give stor forbedring og bedre livskvalitet. Christina’s optimisme stod i stærk kontrast til de udsigter jeg fik stillet af lægerne. Min sygdom gik fra at være uhelbredelig til, "det kan vi forbedre ". Efter bare 1-2 uger var forbedringen allerede stor. Nu, efter 5 måneders behandling hos Christina, har jeg stadig ikke haft tilbagefald i sygdommen, jeg behøver ikke længere sove efter arbejde og min vægt er igen stabil. Det har gjort en kæmpe forskel for min livskvalitet, og det er jeg meget taknemmelig for”.

Amaya Knutsen, Børn

”Christina, det er jo helt vildt! Min 14 måneder gamle datter som for første gang igennem (5 sammenhængende timer), samme aften efter behandlingen hos dig. Hun plejer at skulle gen-puttes 5-10 gange i timen. –selv fik jeg ikke sovet, for jeg var så forundret og glad over at se hende i dyb søvn og at hun forblev sovende. Anna Noa har haft et langt sygeforløb, men hver gang har vi oplevet omgående bedring efter behandling hos dig. Glæder mig til at få nattesøvn tilbage i vores liv.

Julie Løve Hansen, Børn

”Efter at have haft et par år med feber og forkølelser alt for ofte, tog jeg min datter Rose på 5 år med til tjek hos Christina. Immunforsvaret var svækket, men vi mærkede lynhurtigt bedring og antallet af sygedage, er nedbragt markant. Jeg tror, at Rose har haft feber 1-2 gange de sidste 9 måneder der er gået, siden vi begyndte hos Christina. Forkølelserne er blevet færre, og nu ved vi, hvad vi skal gøre, hvis de rammer alligevel. Jeg er glad for de naturlige præparater, som styrker kroppen, i stedet for de kemiske, som nedbryder og symptombehandler. Og er der tvivl, kan jeg altid skrive til Christina og regne med hurtigt svar. Oveni er Christina bare vildt god til børn og trænger igennem – Rose er meget glad for at gå hos Christina, og synes det er vildt uretfærdigt, hvis jeg skal derhen alene.

Prikken over i’et er, at Rose bliver testet alene - en stor succesoplevelse” Jeg kan kun anbefale Christina – til både børn og voksne. Julie Løve

Vibeke Trolle, Børn

"Jeg og mine 4 børn har gået hos Christina i et års tid. Det har været rigtig godt. Christina er super god til at lytte, så vi har både fået boosted det physiske og fysiske (immunforsvaret). Fx har vi ikke haft flere mellemørebetændelser, færre forkølelser - ja vi har bare generelt fået det bedre :-)

 Rannva Jensen, Depression

"Jeg har været afhængig at Cipralex (antidepressiv medicin) i 5 år. I løbet af de 5 år har jeg forsøgt nedtrapning og udtrapning af medicinen 2-3 gange, men uden held. Hver gang fik jeg depressive symptomer igen, og hver gang var den gamle dosis ikke nok, hvorfor min psykiater satte mig i 10 mg stærkere behandling hver gang. Dette resulterede i at jeg skulle være i livslang behandling med mindst 30 mg Cipralex.

Det er hvad forskning fortæller lægerne at man skal hvis man har været igennem det jeg havde. Det var svær at sluge, men det hjalp trods alt – bildte jeg mig selv ind. Den indstilling/overbevisning levede jeg med i ca. 2 år, indtil jeg kom på bedre tanker, ved hjælp fra min coach som anbefalede mig at gå til kinesiolog Christina Hautop.

I sept. 2010 var jeg mentalt klar til at udtrappe min antidepressive behandling rannva jensen Gennemsnitligt har jeg gået hos Christina 1 x pr. måned. Planen var 5 mg pr. måned. Så 6 mdr. frem i tiden ville jeg være medicinfri. 1. dec. trappede jeg ned på 25 mg. Jeg var meget spændt og bange samtidig, for erfaringsmæssigt ville der gå 14 dage og så ville jeg være depressiv igen. Det skete ikke denne gang. Mit liv føltes stadig helt normalt. Det var en succes.

D. 28. april tog jeg den sidste 5 mg pille, det var mærkeligt at tænke på. I dag har jeg været uden medicin i ca. halvanden måned Min sidegevinst er at jeg også er helt af med min Aciclodan 800 mg x 2 dgl. som er noget ret stærk herpes medicin, som jeg også har fået fast i 3 år. Jeg vil til slut sige at der skal en del ting til for at det hele går op i en højere enhed efter min depression. Men jeg tilskriver en stor del af æren til Christina, hvor jeg virkelig føler hun har hjulpet mig til at blive bygget op fra bunden på ny"

Linette Ørskov, Vægttab

Har tabt 28 kg. "Jeg begyndte at komme hos Christina, fordi jeg har lidt af hovedpine hele mit liv og som 14 årig fik jeg pollen-allergi. Jeg var begyndt at tage meget på i vægt og kunne ikke tabe mig. Jeg havde ondt i alle led og havde eksem flere steder på kroppen. Nu har jeg tabt mig 28,5 kg. og skulle gerne af med 10 mere, jeg har slet ikke mærket min allergi denne sommer og eksemen er også væk. Og min hovedpine er også næsten væk, vi mangler lige at få ryddet helt ud i kroppen og få styr på hormonbalancen. Men jeg vil sige at vi er rigtig godt på vej og jeg bliver ved til jeg er helt rask. Det jeg selv har gjort ved siden af vitaminer, mineraler og homøopati som Christina har testet, at jeg havde brug for, for at komme i balance igen, er at spise sundt (undgå alle de ting jeg ikke kunne tåle og ikke bare gøre det halvhjertet) og økologisk og dyrket motion ca. 3 gange om ugen. Jeg har fundet en økologisk frisør og bruger kun økologiske produkter, creme, makeup og hvad jeg ellers kan finde økologisk. Jeg har det helt fantastisk. "

Cecilie Mathorne, Triatlet, Ironman, nr 5 i Verden i sin age group, Sport

"Da jeg som gammel elitesvømmer tog beslutningen om at ville gennemføre en Ironman, stødte jeg på Christina til et foredrag, og har løbende gået hos hende for at sikre, at min krop og mit immunforsvar konstant er i top." "Jeg er kommet hurtigt over skader og er sjældent syg og mener, at man som sportskvinde løbende bør sørge for, at kroppen får de bedste betingelser." "Jeg kvalificerede mig til VM på Havaii efter min første Ironman i København og skulle være klar 6 uger efter til at gennemføre denne og dette hjalp Christina og hendes ekspertise mig med".

"Idag har jeg startet Mathorne Performance og har et godt sammenarbejde med Sund og God og ligger nu som nr. 5 i Verden i min age group takket være Christina. Jeg kan varmt anbefale Sund og God til altid at få tjekket tilstanden"

Rasmus Kristiansen, Triatlet, Sport

Christina fra Sund & God har hjulpet mig med at holde min krop i balance i godt 4 år nu. Jeg er afhængig af at min krop kan præstere optimalt året rundt og særligt i konkurrence perioder. Jeg har aldrig oplevet så få sygedage som siden jeg startede mit samarbejde med Sund & God og kun et styrt har holdt mig fra at træne kontinuerligt i de 4 år. Det er rart at vide at der hele tiden er styr på de typer og mængder af vitaminer, mineraler osv. som min krop har brug for for at jeg kan udleve den livsstil jeg holder så meget af.

Jeanne Rasmussen, Tidl. Verdensmester i ju-jitsu, Sport

"Nogle gang sker tingene bare helt af sig selv. Jeg mødte Christina til et foredrag, hvilke åbenbart var skæbnen for mig. Mit energi niveau var helt i bund i november 2009. Jeg orkede ikke at dyrke min kampsport og var max presset på mit job. Christina fik mig overbevist om, at hun kunne hjælpe mig, så der var med stor spænding, samt lidt skepsis, at jeg mødte op hos Christina. Men 8 uger efter var jeg slet ikke i tvivl mere…

Mit 2010 er startet med masser af energi, min træning kører for fuldblus og mit fokus på jobbet er 100%, samt at jeg stadig har overskud til meget mere. Det er mange år siden, at jeg har oplevet sådan en energi og klarhed. Jeg er 100% overbevist og er ivrig efter at lærer mere om denne livsstil. Det er forbløffende hvor meget man selv kan styre…"

Mike Lachmann Danmarksmester i kitesurfing, Sport

"Jeg er blevet testet flere gange hos Christina og bliver altid forbløffet over hvordan hun finder frem til de ubalancer som tapper kroppen for energi, en energi som man kunne have brugt til så mange sjovere ting. Jeg ser kinesiologi som en ekstra hjælp til dem som ønsker at optimere sig selv og det fungere rigtigt godt sammen med en moderne tanke gang med positiv tænkning og livs glæde."

Pavlina Ivanova, Underwriter i SMV, EKF Danmark’s Eksportkredit, Foredrag

Christina var vores ærede gæst i EKF’s Personaleforening, hvor hun kom med en masse god inspiration til hvordan vi kan booste immunforsvaret, samt hjælpe kroppen til at komme igang både motionsmæssigt og kostmæssigt, for at opnå balance. Mange fik gode spiseråd ved dagens vigtigste måltid, samt en opskrift på, hvordan kroppen fungerer bedst. Mon ikke vi vil følge de gode råd der kom fra en autentisk kvinde som Christina, og inkludere den lille motion og de gode kostvaner i løbet af en arbejdsdag og generelt. Jeg anbefaler Christina på det varmeste til andre personaleforeninger, som har “sund og god” fokus på agendaen.

Islev Triathlon Klub, Foredrag

Vi havde Christina ude til en klubaften i januar for at høre lidt om kinesiologi i forbindelse med træning og performance. Vi hørte om Christinas egne erfaringer, både privat og fra klienter. Emner som kost, stress og sygdomme blev berørt. En god indgangsvinkel om at vi alle er forskellige og vores kroppe har behov for forskelligt. Christina er en dygtig formidler og et foredrag kan fint anbefales.

Gitte Salling, Direktør Energii, Foredrag

Christina har netop afholdt et fantastisk og lærerigt foredrag for Energii’s kunder. Det omhandlede mange af de basale punkter omkring kost og motion, men også omkring at booste immunforsvaret og hvordan man får de rigtige tilskud af vitaminer og mineraler. Man opnåde også et rigtig godt indblik i Kinesiologiens verden, som for de fleste deltagere var ukendt. Hilsen Gitte Salling-direktør Energii

Majbrit Amalie, FitnessDK tri, Foredrag

“Vi havde fornøjelsen af et foredrag med Christina og Bjerne. Foredraget omhandlede en masse gode råd til os som triatleter og hvad kinesiologi kan gøre for at hjælpe vores vigtigste redskab “kroppen” igennem den ekstreme udfordring som at træne op til og gennemføre en halv eller hel ironman. Tilmed holdt Bjerne et motivationsoplæg for os. Der er også tilbud fra Sund og God. Et fremragende oplæg og en dejlig aften.

Heidi Brage-Andersen, Lærer Husum Skole, Foredrag

Christina var ude i to fjerde klasser i en dobbelt lektion på Husum skole, hvor hun gav et super foredrag omkring hvad der sker i kroppen, hvad kroppen skal bruge for at holde sig sund, og stillede spørgsmålene: Hvorfor skal vi have vand, motionere og sove. Hun fortalte også om meditation og hvad det var godt for. Hun formået i børnehøjde i begge klasser at fange eleverne fra hun startede med at tale, og fik eleverne til at tænke over hvad der sker i kroppen, samt hvordan holder vi os sund. I begge klasser stillede de spørgsmål, og Christina var god til at tale og svare, så eleverne både følte de fik svar og blev lyttede til. Hendes smilende personlighed og skønne udfordrende aktivitet” Hvordan mærker jeg mig selv- et lille frikvarter med mig selv, fik smilende frem i hele klassen, da balancekunsten kan være svært selv for en lærer. Jeg kan varmt anbefale at få Christina ud og tale i klassen. Med venlig hilsen Heidi Brage-Andersen lærer i en fjerde klasse

Martin Mouritzen, RT100, Foredrag

Da vi som Roundtable gruppe trådte ind i et nyt loge år, havde vi sat Christina i stævne til årets første tabler møde med overskriften ”Nytårskur”. Christina holdte en super inspirerende foredrag omkring sund livsstil. Her blev der skubbet godt til samvittigheden, men på en sjov og inspirerende måde sådan, at vi kunne plukke i de ting vi ville tage ”med hjem”. Og det var der meget af, vi tog alle en stor portion viden, inspiration og tips til at forbedre vores egen og vores familiers livsstil. Derfor kan vi kun på det kraftigste anbefale Christina til at komme ud i din virksomhed, forening, loge og hvilken som helst forsamling, som vil sætte fokus og give motivation til en sundere og bedre livsstil.”

Jens Anton Hansen, Yoga i Fredensborg, Foredrag

”På vegne af foreningen Yoga i Fredensborg vil jeg gerne sige Christina mange tak for et virkeligt interessant og inspirerende foredrag, som blev holdt her i foreningen den 25. februar. Deltagerne var meget begejstrede og fik mange gode oplysninger, som de tog til sig og kunne bruge i deres hverdag. Christina har en meget stor parat viden, på det sundhedsmæssige område, som hun delagtiggjorde os i. Christina har tidligere holdt foredrag her i foreningen og deltagerne har efterfølgende fortalt mig om, hvordan de, efter at have konsulteret med hende, er blevet kureret bl.a. for voldsomme candidasvampegener, allergi og smerter i bl.a. knæ. Christina virker meget seriøs og har en meget fin måde at formidle sin store viden på. Christina udstråler selv energi og sundhed og er dermed det bedste billede på, at den livsstil hun anbefaler også virker.